Christen Windfeld, Ølufgård.

 

Følgende  er en selvbiografi af Christen Windfeld, Ølufgård (17/2 1840 – 1/12 1924). Selvbiografien er sendt til Ordenskapitlet på Amalienborg i anledning af, at CW modtog dannebrogskorset.

Christen Windfeld havde Ølufgård 1878 til 1911 og flyttede derefter til Frederiksberg, hvor han døde.

 

  Chr. Windfeld ca. 1900. Fotograf ukendt.

 

                                                                                                                   3/9 [?] 1900.

 

Undertegnede Christen Windfeld er født paa Ølufgaard V. Nebel, Ribe Amt, den 17 Februar 1840, og er en Søn af afdøde Proprietær Hans Windfeld og Hustru Zidsel Marie født Møller fra Koldbel ved Lemvig.

Jeg har tilbragt hele mit Liv paa Ølufgaard og har ikke nydt anden Undervisning end den jeg har faaet i Almueskolen til min Konfirmation.

Vi vare 7 Søskende, hvoraf jeg var den næstyngste. Fra den Tid af jeg kunde gjøre Nytte hjalp jeg min Fader ved Gaardens Drift til hans Død 1873. Da jeg blev 22 Aar mødte jeg paa Sesionen, hvor jeg blev udskreven til Soldat ved Livgarden men trak et høit Nummer. Aaret efter blev de 2 første Aars Høienumre indkaldte til Vaabenøvelse, og da min Fader og Moder syntes, at jeg ikke godt kunde undværes blev der leiet en Mand til at gaa i mit Sted.

Fra min Faders Død 1873 bestyrede jeg Gaarden for min Moder til den 24 September 1878, da jeg selv overtog Gaarden og fortsatte dens Drift som forhen med min Moder som Husbestyrerinde, indtil hun gik paa Aftægt i 1886.

I Aar er det 100 Aar siden, at Ølufgaard kom i min Families Eie.

I December 1879 blev jeg valgt ind i Sogneraadet for Bryndum V. Nebel Kommune, hvor jeg forblev i 6 Aar til Periodens udløb, og af disse 6 Aar var jeg tillige Medlem af Skolekommissionen i 3 Aar. Efter 6 Aars forløb blev jeg atter valgt ind i Sogneraadet, men udtraadte igjen efter mit eget Ønske efter et Aars forløb begrundet paa, at jeg var bleven valgt som Medlem af Ribe Amtsraad, hvoraf jeg endnu er Medlem.

1881 blev jeg valgt her i Ribe Amt som Representant for Brandforsikkringen Jylland, hvilken Stilling jeg har beklædt indtil nu, da Brandforsikkringen Jylland nu sammensmeltes med Brandforsikkringen Danmark.

Efter eget Ønske blev jeg i Aaret 1889 optaget som Medlem af Landhusholdningsselskabet, hvoraf jeg er Medlem endnu.

I Aaret 1898 blev jeg efter Indstilling af Amtet beskikket til Landvæsenskommisær for Ribe Amtsraadskreds.

 

                                                                        Ølugaard pr Guldager St den 31 August 1900.

 

                                                                                                                                Underdanigst

                                                                                                                                    C Windfeld

 

Til

Hs Kongelige Majestæts

Ordenscancelli

Kjøbenhavn