Vester Nebel Ølufvad Idrætsforening.

VNØ blev oprettet ved en stiftende generalforsamling 6/3 1961 ved fusion af VNGI og ØGIF. Bestyrelsen skulle være på 9, 3 piger og 6 karle (oprindeligt 4 fra Ølufvad og 5 fra V. Nebel). Der skulle være en ugentlig træning på hver bane i Ølufvad og V. Nebel, og tilsvarende sportsfest hvert andet år hvert sted. Målet for foreningen var en åndelig og sund dansk ungdom gennem gymnastik, boldspil og anden idræt.

Den første bestyrelse kom til at bestå af: Dorthea Pedersen, Ruth Christensen, Anne Lise Pedersen, Richard Hansen, Hans V. Haahr, Ejvind Nilsson, Steen St. Blicher, Peder Larsen og Niels Aage Riber (formand).

Foreningen meldte sig ind i JBU og De Danske Gymnastikforeninger.

Den nye forening fortsatte aktiviteterne fra de gamle foreninger, men nu med en større medlemsskare bag sig. Man havde et damemotionshold, pigehold og karlehold i gymnastik, fodbold og håndbold. Der arrangeredes gymnastikopvisninger og sportsuge hvert år, baller, dilettant, gåse- og andespil (både i Ølufvad og V. Nebel)samt fastelavnsfest.

Sammenslutningen af ØGIF og VNGI betød, at man havde en noget større medlemsskare bag sig. I 1964 var der 52 medlemmer over 16 år, 41 under 16 år og 100 passive medlemmer. De fleste af medlemmerne hørte til i V. Nebel, og det betød, at man allerede fra 1964 – trods vedtægterne - udelukkende holdt sportsfest i V. Nebel.

Det gik dog ikke ud over sammenholdet, idet man ved generalforsamlingen 28/2 1966 (5 år efter oprettelsen) vedtog, at Ølufvad og V. Nebel fortsat skulle være sammensluttet, men antallet af bestyrelsesmedlemmer blev nedsat fra 9 til 7 (4 herrer og 3 damer).

Valgreglerne til bestyrelsen blev lavet om igen ved generalforsamlingen 9/1 1968. Herefter skulle der ved valget vælges tre, som skulle fungere som formand, næstformand og kasserer. Derefter skulle vælges fodbold-, damehåndbold-, herrehåndbold- og atletik/gymnastikudvalg. Formanden for hvert af disse udvalg blev medlem af bestyrelsen.

Som mange andre gymnastik- og idrætsforeninger gik det meget op og ned med tilslutningen til de enkelte sportsgrene. Nye aktiviteter blev føjet til og andre forsvandt.

Under ledelse af Selma Lauridsen påbegyndtes atletik i 1963, og denne sportsgren fortsatte i mange år, men fra 1970 kneb det med tilslutningen. Gymnastikken gik heller ikke som i gamle dage; i 1965 var der kun et pigehold under ledelse af Selma Lauridsen. Og i 1970 måtte også pigeholdet stoppe p. gr. a. for ringe tilslutning. Dette år var der dog et fruehold.

I 1970 var der mange fodboldhold og håndboldhold, men det var til gengæld det eneste, der var rigtig tilslutning til omkring dette tidspunkt. Til generalforsamlingerne var man også løbet ind i det tilbagevendende problem, at kun bestyrelsen og enkelte andre mødte op.

Økonomisk fik VNØ dog efterhånden bedre vilkår. VNØ blev medlem af Esbjerg Idrætsforbund i 1973, og fra 1974 modtog VNØ tilskud gennem Esbjerg-ordningen (2000 kr. i 1974).

Og dog vedblev man at finde måder til at rejse penge til foreningen. Præmiespillet som stadig eksisterer var en måde at indsamle penge. Allerede i 1973 var det indført – på det tidspunkt gik man over til afregning i brugsen.

Der kom dog også flere udgifter. Hidtil havde lederne ikke være aflønnede, men man havde ofte givet en gave. I 1974 var der stor diskussion omkring aflønning. Det kneb ofte at få ledere, og mange mente, at det på sigt ikke ville være muligt at få ledere uden aflønning, men så skulle alle have løn. Enden blev, at alle derfor skulle have et beløb eller en gave af samme værdi.

Efter at V. Nebel sognekommune blev indlemmet i Esbjerg kommune 1969 og mulighederne for de nye tilskud gennem Esbjerg-ordningen, opstod konstant nye sportsgrene. Både økonomien gjorde det muligt, og muligheden for spilletider i kommunens forskellige sportshaller. I 1974 havde redskabsgymnastik været i gang i flere sæsoner. Rytmik/dramatik for små børn blev en stor succes. Der var basketball for store drenge. Man arrangerede kørsel med Laurids Riber, så der var mulighed for håndbold og volleyball i Andruphallen. Til sidstnævnte viste der sig dog for dårlig tilslutning, og hallen overtoges derfor af indendørs fodbold for voksne. Volleyball udgik (vendte dog tilbage senere med stor succes), mens pigehåndbold flyttede til gymnastiksalen i Ølufvad – her havde der tidligere været indendørs fodbold.

De nye grene kom, og nogle forsvandt igen. Der var meget varierende tilslutning fra år til år. Generelt var idrætsforeningen dog for lille til at kunne bære for mange sportstilbud. Desuden kunne Ølufvad skoles gymnastiksal ikke længere anvendes fra 1976, da skolen blev overtaget af amtet.

Drengefodboldhold VNØ ca. 1975. Fotograf ukendt.

Årsagen til at Ølufvad skole blev overtaget af amtet var, at man i 1975 udvidede V. Nebel skole, hvilket gjorde Ølufvad skole overflødig for Esbjerg kommune. Samtidig med udvidelsen af skolen anlæggedes sommeren 1975 de nye idrætsbaner. Det havde længe været et ønske for VNØ’s side, men det havde altid knebet med bevillingerne. Allerede 1963 havde man indsendt en ansøgning om udvidelse af V. Nebel ”Stadion”. På et tidspunkt havde man talt om på frivillig basis at anlægge nye baner ved skolen, men det blev altså overflødigt nu.

Til det nye sportsanlæg ønsker man nye lysanlæg, og i efteråret 1976 forsøgtes på forskellig vis at indsamle penge hertil. Anlæggene skulle sættes op 1977, men uden økonomisk støtte fra kommunen. Da man ikke kunne indsamle penge nok, forsøgte man at låne pengene, men fik afslag.

I 1976 begyndte man at diskutere, om ikke det ville være en god ide med et foreningsblad. Man arbejdede tilbagevendende hermed. Endelig i 1979 forhandlede man med sogneforeningen omkring udgivelsen af et blad ca. 4 gange årligt. Forhandlingerne bar frugt, og VNØ-bladet blev en realitet.

Dette lille blad viste sig at være levedygtigt som sognets lokale sprøjte. De første år var bladet kun et forsøg, og man vidste ikke helt, om det var økonomisk forsvarligt at fortsætte. Årsagen var, at VNØ selv hang økonomisk på bladet, og annonceindtægterne var varierende.

Efterhånden som man fik opbygget en fast annoncørskare, og også de øvrige foreninger støttede bladet, viste bladet sig dog at kunne bære sig selv, og man talte herefter ikke om at afslutte udsendelsen af bladet. VNI-bladet lever i bedste velgående.

Nye aktiviteter fortsatte gennem årene. Fra 1976 forsøgte man sig med bordtennis, og denne aktivitet fortsatte med tilbagevendende afbrydelser. 12. April 1981 inviterede man til Ølufvad Kro March. En friluftsaktivitet for dem der ønskede en travetur. Årene efter fortsatte man denne march som VNØ-march. For de modne startede man i 1988 kroket.

1989 og nogle år frem stod folkedans på programmet. Og 1992 kom selvforsvar og aerobic til. Desuden ville man anlægge skateboardbane.

Sportsugen, som var den årlige sportsfest i sommeren, blev efterhånden for lang en begivenhed. Det kneb med opbakningen, og man var nødsaget til forandringer. Sportsugen var oprindeligt en hel uge, men i 1978 besluttede man at droppe fredag – senere blev fredag dog atter inddraget til festen.

Efter sportsugen i 1981 indså man dog, at nu var opbakningen for lille. Fra 1982 blev sportsugen derfor kun en sportsfest på en weekend. Der skete dog en tragisk ulykke ved en af sportsfesterne, idet en ung mand i 1983 brækkede halsen ved et hovedspring ned i en halmballe. VNØ var helt uden skyld i denne ulykke.

1986 blev sportsfesten lavet om til en byfest, hvor flere foreninger var inddraget. Det gav et stort overskud. De andre foreninger fortsatte med at deltage i byfesten frem til 1988.

Bestyrelsen 1981 ved VNØ’s 75 års jubilæum. Fotograf ukendt.

17/10 1981 holdt VNØ 75 års jubilæum. Dagen fejredes med en udstilling af gamle billeder og pokaler. En stor del af byens borgere og foreninger var repræsenterede. Reidar Fauerby mødte op som kommunens repræsentant. Under spisningen holdt man en gymnastikopvisning, som den ville have set ud i 1906, samt gymnastikopvisning fra senere tider og 1981-gymnastik.

Senere blev der lavet en film om VNØ’s aktiviteter.

Vedtægtsændringer i foreningen var noget tilbagevendende for at tilpasse sig tiden. Ved generalforsamlingen besluttedes, at der skulle være 2 ungdomsmedlemmer i bestyrelsen. 1986 blev vedtægterne ændret til, at der skulle være en ligelig fordeling af kvinder og mænd i bestyrelsen.

Også 1988 ville man under generalforsamlingen lave vedtægtsændringer, men kun 1 udover bestyrelsen mødte op. Det anså man i bestyrelsen som et meget direkte tegn på, at der var absolut manglende interesse for foreningens arbejde, og man indkaldte derfor til ekstraordinær generalforsamling, hvor et af punkterne var evt. nedlæggelse af VNØ.

Det fik folk op på mærkerne, og ved generalforsamlingen var der straks større fremmøde, hvorved nedlæggelsen afværgedes.

VNØ havde i mange år arbejdet for store anlæggelser af sportsfaciliteter i sognet. Problemet havde altid været, at hvis man skulle spille tennis eller bruge en hal til en aktivitet, foregik det altid længere væk – og skiftende steder. Man havde hvert år måttet søge om spilletimer i forskellige haller. Andruphallen, Blåbjergskolen, Kvaglundhallen osv.. Problemet var både kørsel, transporttid, men også at man ofte kun fik ganske få timer bevilget. Derfor forsøgte man i mange år at få sit eget.

Det første realiserede projekt var tennisbanen – uden det dog blev VNØ, som realiserede det. Tilbage i 1983 forsøgte man sig med tanken om en tennisbane i byen. Man luftede tanken om et samarbejde med VNBK derom, og der arbejdedes på sagen de følgende år.

Det blev dog VNBK, som fik skrabet midler og opbakning til tennis i sognet, og tennisbanen kunne indvies i 1995.

Sammen med tennisbanen blev samme år anlagt kroketbane. Denne havde VNØ prøvet at finde jord til tilbage i 1993, og der var blevet besluttet, at den skulle ligge ved tennisbanen.

Endvidere blev en beachvolleybane anlagt ved banerne i 1996.

Det næste projekt var egne lokaler. Man kæmpede først og fremmest for en hal. Ved generalforsamlingen 1981 havde man talt om oprettelse af en byggefond til brug for egne lokaler, og 1988 – 89 arbejdede man meget kraftigt for hallen. Hallen blev dog ikke til noget foreløbigt. Det blev først i VNI’s tid.

Men var en hal for stort et mundfuld, kunne man nøjes med det næstbedste, et klublokale. Man havde fået værelset ovenpå den gamle førstelærerbolig; men det var et afsides sted. Kommunen tilbød det gamle ovnlokale til formningstimerne. Men dette lokale var heller ikke godt.

Fra 1992 kom der for alvor skred i klubhusplanerne. Den ivrigste fortaler i foreningen for klubhuset var Selma Lauridsen, som også ihærdigt arbejdede for en hal. Selma Lauridsen var i hele VNØ’s levetid nok den mest aktive, både som leder og træner (bl. a. atletik og gymnastik), men også som formand og bestyrelsesmedlem i mangeårige perioder. Så da klubhustegningerne kom i 1993, var hun blandt fortalerne for at lægge klubhuset sammen med en hal i 1994.

Det blev dog stadig kun et klubhus, og hertil bevilgede kommunen 200.000 kr., som dog måtte overføres til 1995, da de ikke blev brugt i 1994.

Og så blev foreningens klubhus en realitet. Man lavede om på planerne, så stedet ikke blot skulle være et klubhus, men også et almennyttigt værested for sognets beboere. Herunder var der et lokale til Vester Nebel Sognearkiv. Denne plan åbnede mulighed for tilskud fra Bygge- og Anlægsfonden. VNØ lægger selv 50.000 kr. til, og startskuddet lød. De nye planer indsendtes og godkendtes. Arbejdet skulle påbegyndes ca. 6/11 1995.

P. gr. a. vinter og frost kom man dog først i gang med planering og rydning april 1996. En stor del af arbejdet foregik med frivillig arbejdskraft. Juni kunne fejres rejsegilde, og 31/1 1997 kunne værestedet officielt indvies. Værestedet fik navnet Sognehuset.

Sognehuset kan anvendes af alle i sognet, men er VNØ’s ejendom. Det betyder, at husets forbrugsafgifter skal betales af VNØ og kan ikke lægges ind under skolen, som man havde håbet på. Driften af Sognehuset hører under en styringsgruppe, der er ansvarlig overfor VNØ.

Sognehuset under opførelsen 1996. Fotograf Henning Jørgensen.

Alt imens Sognehuset blev bygget, gik man stadig med planer om en hal, evt. i varmeværket. Det var der også en anden forening, som ønskede, nemlig VNBK. Denne forening fik VNØ efterhånden et nærmere samarbejde med, bl. a. da volleyball i 1998 blev lagt fra VNØ ind under VNBK. Og i 1999 forhandlede man med VNBK omkring halprojekterne i varmeværket. Planerne omkring udlejning blev godkendt i Teknik og Miljø.

Der gik dog nogle år endnu, inden sportshallen blev en realitet, men vejen var banet for en fusion mellem VNØ og VNBK. Den 11/1 2000 holdtes ekstraordinær generalforsamling i VNØ omkring opløsning af foreningen, og en stiftende generalforsamling for Vester Nebel Idrætsforening, VNI, gennem sammenlægning af VNØ og VNBK. Både opløsningen og stiftelsen vedtoges.

Beretningen er en del af jubilæumsskriftet udgivet i forbindelse med VNI’s 100 års jubilæum 2006.

Hjemmeside