Følgende er en selvbiografi af Niels Jørgensen, Øluf Mølle (5/4 1846 – 25/1 1933). Selvbiografien er indsendt til ordenskapitlet på Amalienborg i anledning af, at Niels Jørgensen blev udnævnt til dannebrogsmand.
Niels og Trine Jørgensen ved
deres guldbryllup 1924.
16/3
1920.
Dannebrogsmand
Niels Jørgensen af Øllufhus, V.Nebel
Sogn, Ribe Amt.
Levnedsbeskrivelse.
Jeg er født i Lifstrup, V.
Nebel Sogn, den 5. April 1846, som næstældste Søn - vi var 4 Brødre - af
gårdmand Jørgen Nielsen og Maren født Lauridsdatter. -Min Fader var en meget
sagtmodig og bramfri Mand med en fast Karakter og udpræget Retfærdighedsfølelse
og min moder var en energisk, varmtfølende Kvinde, der indprentede sine Sønner
den første Kristendom og lærte os forholdsvis grundig at læse, ligesom hun i
Forening med Fader vaagede omhyggelig over vor anstændige Opførsel under alle
Forhold. I Børneskolen vandt jeg efterhaanden frem til første Plads - ved min
2½ Aar ældre Broders Udgang af Skolen - Regning og Geografi var mine
Yndlingsfag.
I min Opvækst var jeg spinkel af Legemsbygning, desuden havde jeg
som barn faaet min venstre Albue knust, saa Armen forblev noget stiv og krum,
desaarsag ønskede jeg gerne en videregaaende Skoleuddannelse, men Fader og
Moder ønskede heldst, at vi alle forblev ved Landbruget.
Her i Vestjylland var
dengang mange Vinterskoler, hvorved begavede Bøndersønner kunde faa Ansættelse
efter at have underkastet sig en Modenhedsprøve hos Provsten. 17 Aar gammel
indstillede jeg mig, tilligemed min ældre Broder, til denne Prøve og erholdt
Duelighedsbevis for at kunne undervise i en Vinterskole for begge Klasser. Jeg
fik straks Ansættelse ved en Biskole i Nabosognet, hvor jeg underviste i tvende
Vinterhalvaar. I Foraaret 1865 blev jeg, efter Opmuntring af daværende
Amtsforvalter Hansen i Varde, antaget af det kongelige danske
Landhusholdningsselskab, som 3 årig Landvæsenslærling. 1de Aar anvistes mig Plads hos Hr. Proprietær
Langkilde, Grøftebjerg ved Odense, der fik jeg god Lejlighed til i Fritiden, at
øve mig i Bogføring, Tegning, Nivilering og Landmaaling; 2det Aar
hos Hr. Gartner Fr. Wendt, Sct.
Jørgensbjerg ved Roskilde, hvor jeg havde udmærket Lejlighed til at lære
Roekultur og Forsøgsdyrkning af forkellige Sædarter, Kartoffersorter og
Foderurter samt Havevæsen og Planteskolekultur; 3die Aar hos Hr.
Justitsraad, Godsejer Meinche, Skovnæs ved Maribo, fungerede jeg som Forkarl og
studerede praktisk Dræning og Mejeribrug og Bogføring efter Hr. Professor
Segelckes Anvisninger.
Med
Landhusholdningsselskabets Lærebrev og smukke Vidnesbyrd fra mine Principaler
rejste jeg hjem til mit kære Vestjylland beriget med mange gode Erfaringer og
uforglemmelige Indtryk, men jeg havde mindre gode Minder, navnlig Livet paa
Herregaardene var meget raa og utiltalende.
Efter min Hjemkomst i
Foraaret 1868 blev der taget alvorlig fat paa Mergling af Markerne til Faders
Gaard - Arealet udgjorte ialt c. 320 Td. Ld., hvoraf 3/4 var Hede - og 10 Td.
Land drænet, Sædskiftet blev forandret og Rodfrugtdyrkning blev indført, dog
foreløbig kun forsøgsvis. Vi gjorde Forberedelse til Kultivering af større
Hedeareal, indførte Forbedring af Kreaturernes Fodring, navnlig med formalet
Korn og Prøvemalkning.
I Efteraaret 1872 tog jeg
Plads, som arbejdende Forvalter, hos en af Koldingegnens dygtigste Landmænd,
Hr. Proprietær P. Buch, Nørgårdslund i Skanderup. I Efteraaret 1874 flyttede
jeg hjem, blev gift med min Forlovede, Møller P. Grams begavede Datter Anne
Kathrine af Ølluf Mølle og overtog min Svigerfaders Ejendom, ialt 104 Td. Ld.,
deraf 35 Td. Ld. opdyrket, 10 Td. Ld. daarlig Eng, Resten Hede og Mose - og en
mindre Vandmølle med gode Bygninger og smuk Have. Vi indrettede Mejeri med
Vandafkøling af Mælken og anlagte en lille Planteskole til eget Brug.
Ved forenede Kræfter fik vi
efterhaanden Marken omreguleret og grundforbedret ved Mergling, o. 10 Td. Ld.
drænet og 35 Td. Ld. nyopdyrket samt tilplantet 8 Td. Ld. Plantage, dels
omkring ved Gaarden og paa Heden, desuden udførtes en Del Hegnsplantning med
Tjørn og Hvidgran.
I 1884 opførte jeg en
større Vindmølle, som efterhaanden ved Tidens Udvikling blev et daarligt
Foretagende og da jeg efter en hæftig Lungebetændelse i 1897 ikke kunde taale
legemlig Anstrængelse, ligesom min Hustru i Adskillige Aar havde lidt af en
Underlivssygdom, saa solgte vi Gaarden i 1905 og fratog et stykke Jord - 1 Td.
Ld. - hvorpaa vi opførte et alderdomshjem - "Øllufhus".
I Aarenes Løb har jeg haft
adskillige Bestillinger og mange Beviser paa mine Medborgeres Tillid. I 1876
udtalte min Fader paa Kommunens og Sognets Vegne, at man ønskede mig til at
være hans Eftermand, som Sognefoged og Formand for Bryndum V. Nebel Sogneraad.
Af da foreliggende Grunde bad jeg mig fri og anbefalede min ældre Broder til
Sogneraadsfmd. og at udpege en anden Mand til Sognefoged, hvilket toges til
Følge. 9 Aar senere indvalgtes derefter i Sogneraadet og blev Formand for en
større med flere Kommunes fælles Fattiggaard. I 1887 modtog jeg fra
Venstrevælgerforeningens Bestyrelse for Ribe Amts 2den Valgkreds
Opfordring til at stille mig som Folketingskandidat, men da nogle havde
indledet Underhandling med Kommandør Bluhme til Nørlund, kunde jeg ikke være
med til Splittelse i Valgkredsen. 1888 blev under Hedeselskabets Medvirkning
dannet dannet en Plantningsforening, hvor jeg valgtes til Afdelingsforstander
og nogle Aar senere til Medlem af Bestyrelsen og kan således glæde mig over at
have medvirket til Egnens væsenlige Forskønnelse. 30 Aar har jeg haft Tilsyn med
Maskiner, 15 Aar Medlem af Skolekommisionen og 12 Aar Medlem af Menighedsraadet
og Kirkeværge, har ogsaa været Formand eller Revisor i mange private
Foreninger. I Januar 1892 blev jeg beskikket til Sognefoged og Lægdsmand for V.
Nebel Sogn; i 10 Aar har jeg været Formand for Ribe Amts Sognefogedforening og
Medlem af Hovedbestyrelsen for Foreningen af Sognefogeder og Lægdsmænd i
Danmark.
Paa en Rekognoseringsrejse
i December 1911 opfordrede Formanden for sydjydsk Telefonselskab os til at
overtage en Telefoncentral - "Ølufvad" - hvilken efterhaanden har
udviklet sig saaledes at baade min Hustru og jeg er meget optagne.
En uforglemmelig Overraskelse mødte os den 8. Jan. 1917, idet Sognets
Beboere foranstaltede en stor Fest i Anledning af min 25 Aars Jubilæum, som
Sognefoged, Politimesteren, Sognepræsten og Varde Jurisdiktions Sognefogeder
var særlig indbudte. Politimesteren overrakte mig en Hædersgave - 100 Kr. - af
Politikassen, Sogneraadsformanden: et stort Sølvbæger med 400 Kr.,
Politikontoret og Sognefogedforeningen: smukke Sølvgenstande.
Endnu en Højtidsdag oprandt
for mig den 21. Marts 1920, idet Politimesteren fra Varde indfandt sig og i
Hans Majestæt Kongen Navn højtidelig dekorerede mig med Dannebrogsmændenes
Hæderstegn. -Med glæde underskrev jeg Æresløftet. -
Min Grundsætning har altid
været at blive en god Søn, en god Ægtefælle og Familiefader, en god, kongetro
Undersaat og en god Borger i Samfundet.
Vi har haft den Lykke, at
opdrage 5 Børn, 3 Piger og 2 Drenge, der som voksne har antaget Navnet
"Heding". En Datter er gift i Sct. Francisco, to er Lærerinder, Den
ene Søn er Lærer og den yngste Kontorist i Guatemala. Sønnerne har begge
aftjent deres Værnepligt ved Hæren.
Fra Ungdomsaarene har jeg
sluttet mig til den grundtvigske Aandsretning og i politisk Henseende har jeg
altid indtaget et lægalt Venstrestandpunkt, ikke fanatisk, har aldrig været
hidsig eller beruset, har aldrig udrettet noget stort, hverken ondt eller godt,
men kun stadig virket i det smaa.
I denne mærkelige Tid, hvor
onde, nedbrydende Kræfter ihærdig arbejder rundt omkring, lever vi her under
salige og lykkelige Kaar, omgivne af venligsindede Mennesker og glæder os ved,
endnu at kunne udføre en lille Gærning. -