16/3 1920.

 

                                                           Dannebrogsmand

                  Niels Jørgensen af Øllufhus, V.Nebel Sogn, Ribe Amt.

                                             Levnedsbeskrivelse.

 

Jeg er født i Lifstrup, V. Nebel Sogn, den 5. April 1846, som næstældste Søn - vi var 4 Brødre - af gårdmand Jørgen Nielsen og Maren født Lauridsdatter. -Min Fader var en meget sagtmodig og bramfri Mand med en fast Karakter og udpræget Retfærdighedsfølelse og min moder var en energisk, varmtfølende Kvinde, der indprentede sine Sønner den første Kristendom og lærte os forholdsvis grundig at læse, ligesom hun i Forening med Fader vaagede omhyggelig over vor anstændige Opførsel under alle Forhold. I Børneskolen vandt jeg efterhaanden frem til første Plads - ved min 2½ Aar ældre Broders Udgang af Skolen - Regning og Geografi var mine Yndlingsfag.

 I min Opvækst var jeg spinkel af Legemsbygning, desuden havde jeg som barn faaet min venstre Albue knust, saa Armen forblev noget stiv og krum, desaarsag ønskede jeg gerne en videregaaende Skoleuddannelse, men Fader og Moder ønskede heldst, at vi alle forblev ved Landbruget.

Her i Vestjylland var dengang mange Vinterskoler, hvorved begavede Bøndersønner kunde faa Ansættelse efter at have underkastet sig en Modenhedsprøve hos Provsten. 17 Aar gammel indstillede jeg mig, tilligemed min ældre Broder, til denne Prøve og erholdt Duelighedsbevis for at kunne undervise i en Vinterskole for begge Klasser. Jeg fik straks Ansættelse ved en Biskole i Nabosognet, hvor jeg underviste i tvende Vinterhalvaar. I Foraaret 1865 blev jeg, efter Opmuntring af daværende Amtsforvalter Hansen i Varde, antaget af det kongelige danske Landhusholdningsselskab, som 3 årig Landvæsenslærling. 1de  Aar anvistes mig Plads hos Hr. Proprietær Langkilde, Grøftebjerg ved Odense, der fik jeg god Lejlighed til i Fritiden, at øve mig i Bogføring, Tegning, Nivilering og Landmaaling; 2det Aar hos Hr. Gartner Fr. Wendt, Sct.  Jørgensbjerg ved Roskilde, hvor jeg havde udmærket Lejlighed til at lære Roekultur og Forsøgsdyrkning af forkellige Sædarter, Kartoffersorter og Foderurter samt Havevæsen og Planteskolekultur; 3die Aar hos Hr. Justitsraad, Godsejer Meinche, Skovnæs ved Maribo, fungerede jeg som Forkarl og studerede praktisk Dræning og Mejeribrug og Bogføring efter Hr. Professor Segelckes Anvisninger.

Med Landhusholdningsselskabets Lærebrev og smukke Vidnesbyrd fra mine Principaler rejste jeg hjem til mit kære Vestjylland beriget med mange gode Erfaringer og uforglemmelige Indtryk, men jeg havde mindre gode Minder, navnlig Livet paa Herregaardene var meget raa og utiltalende.


Efter min Hjemkomst i Foraaret 1868 blev der taget alvorlig fat paa Mergling af Markerne til Faders Gaard - Arealet udgjorte ialt c. 320 Td. Ld., hvoraf 3/4 var Hede - og 10 Td. Land drænet, Sædskiftet blev forandret og Rodfrugtdyrkning blev indført, dog foreløbig kun forsøgsvis. Vi gjorde Forberedelse til Kultivering af større Hedeareal, indførte Forbedring af Kreaturernes Fodring, navnlig med formalet Korn og Prøvemalkning.

I Efteraaret 1872 tog jeg Plads, som arbejdende Forvalter, hos en af Koldingegnens dygtigste Landmænd, Hr. Proprietær P. Buch, Nørgårdslund i Skanderup. I Efteraaret 1874 flyttede jeg hjem, blev gift med min Forlovede, Møller P. Grams begavede Datter Anne Kathrine af Ølluf Mølle og overtog min Svigerfaders Ejendom, ialt 104 Td. Ld., deraf 35 Td. Ld. opdyrket, 10 Td. Ld. daarlig Eng, Resten Hede og Mose - og en mindre Vandmølle med gode Bygninger og smuk Have. Vi indrettede Mejeri med Vandafkøling af Mælken og anlagte en lille Planteskole til eget Brug.

Ved forenede Kræfter fik vi efterhaanden Marken omreguleret og grundforbedret ved Mergling, o. 10 Td. Ld. drænet og 35 Td. Ld. nyopdyrket samt tilplantet 8 Td. Ld. Plantage, dels omkring ved Gaarden og paa Heden, desuden udførtes en Del Hegnsplantning med Tjørn og Hvidgran.

I 1884 opførte jeg en større Vindmølle, som efterhaanden ved Tidens Udvikling blev et daarligt Foretagende og da jeg efter en hæftig Lungebetændelse i 1897 ikke kunde taale legemlig Anstrængelse, ligesom min Hustru i Adskillige Aar havde lidt af en Underlivssygdom, saa solgte vi Gaarden i 1905 og fratog et stykke Jord - 1 Td. Ld. - hvorpaa vi opførte et alderdomshjem - "Øllufhus".


I Aarenes Løb har jeg haft adskillige Bestillinger og mange Beviser paa mine Medborgeres Tillid. I 1876 udtalte min Fader paa Kommunens og Sognets Vegne, at man ønskede mig til at være hans Eftermand, som Sognefoged og Formand for Bryndum V. Nebel Sogneraad. Af da foreliggende Grunde bad jeg mig fri og anbefalede min ældre Broder til Sogneraadsfmd. og at udpege en anden Mand til Sognefoged, hvilket toges til Følge. 9 Aar senere indvalgtes derefter i Sogneraadet og blev Formand for en større med flere Kommunes fælles Fattiggaard. I 1887 modtog jeg fra Venstrevælgerforeningens Bestyrelse for Ribe Amts 2den Valgkreds Opfordring til at stille mig som Folketingskandidat, men da nogle havde indledet Underhandling med Kommandør Bluhme til Nørlund, kunde jeg ikke være med til Splittelse i Valgkredsen. 1888 blev under Hedeselskabets Medvirkning dannet dannet en Plantningsforening, hvor jeg valgtes til Afdelingsforstander og nogle Aar senere til Medlem af Bestyrelsen og kan således glæde mig over at have medvirket til Egnens væsenlige Forskønnelse. 30 Aar har jeg haft Tilsyn med Maskiner, 15 Aar Medlem af Skolekommisionen og 12 Aar Medlem af Menighedsraadet og Kirkeværge, har ogsaa været Formand eller Revisor i mange private Foreninger. I Januar 1892 blev jeg beskikket til Sognefoged og Lægdsmand for V. Nebel Sogn; i 10 Aar har jeg været Formand for Ribe Amts Sognefogedforening og Medlem af Hovedbestyrelsen for Foreningen af Sognefogeder og Lægdsmænd i Danmark.

Paa en Rekognoseringsrejse i December 1911 opfordrede Formanden for sydjydsk Telefonselskab os til at overtage en Telefoncentral - "Ølufvad" - hvilken efterhaanden har udviklet sig saaledes at baade min Hustru og jeg er meget optagne.

En uforglemmelig Overraskelse mødte os den 8. Jan. 1917, idet Sognets Beboere foranstaltede en stor Fest i Anledning af min 25 Aars Jubilæum, som Sognefoged, Politimesteren, Sognepræsten og Varde Jurisdiktions Sognefogeder var særlig indbudte. Politimesteren overrakte mig en Hædersgave - 100 Kr. - af Politikassen, Sogneraadsformanden: et stort Sølvbæger med 400 Kr., Politikontoret og Sognefogedforeningen: smukke Sølvgenstande.

Endnu en Højtidsdag oprandt for mig den 21. Marts 1920, idet Politimesteren fra Varde indfandt sig og i Hans Majestæt Kongen Navn højtidelig dekorerede mig med Dannebrogsmændenes Hæderstegn. -Med glæde underskrev jeg Æresløftet. -

Min Grundsætning har altid været at blive en god Søn, en god Ægtefælle og Familiefader, en god, kongetro Undersaat og en god Borger i Samfundet.

Vi har haft den Lykke, at opdrage 5 Børn, 3 Piger og 2 Drenge, der som voksne har antaget Navnet "Heding". En Datter er gift i Sct. Francisco, to er Lærerinder, Den ene Søn er Lærer og den yngste Kontorist i Guatemala. Sønnerne har begge aftjent deres Værnepligt ved Hæren.

Fra Ungdomsaarene har jeg sluttet mig til den grundtvigske Aandsretning og i politisk Henseende har jeg altid indtaget et lægalt Venstrestandpunkt, ikke fanatisk, har aldrig været hidsig eller beruset, har aldrig udrettet noget stort, hverken ondt eller godt, men kun stadig virket i det smaa.

I denne mærkelige Tid, hvor onde, nedbrydende Kræfter ihærdig arbejder rundt omkring, lever vi her under salige og lykkelige Kaar, omgivne af venligsindede Mennesker og glæder os ved, endnu at kunne udføre en lille Gærning. -

                                                                                      Niels Jørgensen