16/3
1920.
Dannebrogsmand
Niels Jørgensen af Øllufhus,
V.Nebel Sogn, Ribe Amt.
Levnedsbeskrivelse.
Jeg er født i
Lifstrup, V. Nebel Sogn, den 5. April 1846, som næstældste Søn - vi var 4
Brødre - af gårdmand Jørgen Nielsen og Maren født Lauridsdatter. -Min Fader var
en meget sagtmodig og bramfri Mand med en fast Karakter og udpræget
Retfærdighedsfølelse og min moder var en energisk, varmtfølende Kvinde, der
indprentede sine Sønner den første Kristendom og lærte os forholdsvis grundig
at læse, ligesom hun i Forening med Fader vaagede omhyggelig over vor
anstændige Opførsel under alle Forhold. I Børneskolen vandt jeg efterhaanden
frem til første Plads - ved min 2½ Aar ældre Broders Udgang af Skolen - Regning
og Geografi var mine Yndlingsfag.
I min Opvækst var jeg spinkel af
Legemsbygning, desuden havde jeg som barn faaet min venstre Albue knust, saa
Armen forblev noget stiv og krum, desaarsag ønskede jeg gerne en videregaaende
Skoleuddannelse, men Fader og Moder ønskede heldst, at vi alle forblev ved Landbruget.
Her i
Vestjylland var dengang mange Vinterskoler, hvorved begavede Bøndersønner kunde
faa Ansættelse efter at have underkastet sig en Modenhedsprøve hos Provsten. 17
Aar gammel indstillede jeg mig, tilligemed min ældre Broder, til denne Prøve og
erholdt Duelighedsbevis for at kunne undervise i en Vinterskole for begge
Klasser. Jeg fik straks Ansættelse ved en Biskole i Nabosognet, hvor jeg
underviste i tvende Vinterhalvaar. I Foraaret 1865 blev jeg, efter Opmuntring
af daværende Amtsforvalter Hansen i Varde, antaget af det kongelige danske
Landhusholdningsselskab, som 3 årig Landvæsenslærling. 1de Aar anvistes mig Plads hos Hr. Proprietær
Langkilde, Grøftebjerg ved Odense, der fik jeg god Lejlighed til i Fritiden, at
øve mig i Bogføring, Tegning, Nivilering og Landmaaling; 2det Aar
hos Hr. Gartner Fr. Wendt, Sct.
Jørgensbjerg ved Roskilde, hvor jeg havde udmærket Lejlighed til at lære
Roekultur og Forsøgsdyrkning af forkellige Sædarter, Kartoffersorter og
Foderurter samt Havevæsen og Planteskolekultur; 3die Aar hos Hr.
Justitsraad, Godsejer Meinche, Skovnæs ved Maribo, fungerede jeg som Forkarl og
studerede praktisk Dræning og Mejeribrug og Bogføring efter Hr. Professor
Segelckes Anvisninger.
Med
Landhusholdningsselskabets Lærebrev og smukke Vidnesbyrd fra mine Principaler
rejste jeg hjem til mit kære Vestjylland beriget med mange gode Erfaringer og
uforglemmelige Indtryk, men jeg havde mindre gode Minder, navnlig Livet paa
Herregaardene var meget raa og utiltalende.
Efter min
Hjemkomst i Foraaret 1868 blev der taget alvorlig fat paa Mergling af Markerne
til Faders Gaard - Arealet udgjorte ialt c. 320 Td. Ld., hvoraf 3/4 var Hede -
og 10 Td. Land drænet, Sædskiftet blev forandret og Rodfrugtdyrkning blev
indført, dog foreløbig kun forsøgsvis. Vi gjorde Forberedelse til Kultivering
af større Hedeareal, indførte Forbedring af Kreaturernes Fodring, navnlig med
formalet Korn og Prøvemalkning.
I Efteraaret
1872 tog jeg Plads, som arbejdende Forvalter, hos en af Koldingegnens dygtigste
Landmænd, Hr. Proprietær P. Buch, Nørgårdslund i Skanderup. I Efteraaret 1874
flyttede jeg hjem, blev gift med min Forlovede, Møller P. Grams begavede Datter
Anne Kathrine af Ølluf Mølle og overtog min Svigerfaders Ejendom, ialt 104 Td.
Ld., deraf 35 Td. Ld. opdyrket, 10 Td. Ld. daarlig Eng, Resten Hede og Mose -
og en mindre Vandmølle med gode Bygninger og smuk Have. Vi indrettede Mejeri
med Vandafkøling af Mælken og anlagte en lille Planteskole til eget Brug.
Ved forenede
Kræfter fik vi efterhaanden Marken omreguleret og grundforbedret ved Mergling,
o. 10 Td. Ld. drænet og 35 Td. Ld. nyopdyrket samt tilplantet 8 Td. Ld.
Plantage, dels omkring ved Gaarden og paa Heden, desuden udførtes en Del
Hegnsplantning med Tjørn og Hvidgran.
I 1884
opførte jeg en større Vindmølle, som efterhaanden ved Tidens Udvikling blev et
daarligt Foretagende og da jeg efter en hæftig Lungebetændelse i 1897 ikke
kunde taale legemlig Anstrængelse, ligesom min Hustru i Adskillige Aar havde
lidt af en Underlivssygdom, saa solgte vi Gaarden i 1905 og fratog et stykke
Jord - 1 Td. Ld. - hvorpaa vi opførte et alderdomshjem - "Øllufhus".
I Aarenes Løb
har jeg haft adskillige Bestillinger og mange Beviser paa mine Medborgeres
Tillid. I 1876 udtalte min Fader paa Kommunens og Sognets Vegne, at man ønskede
mig til at være hans Eftermand, som Sognefoged og Formand for Bryndum V. Nebel
Sogneraad. Af da foreliggende Grunde bad jeg mig fri og anbefalede min ældre
Broder til Sogneraadsfmd. og at udpege en anden Mand til Sognefoged, hvilket
toges til Følge. 9 Aar senere indvalgtes derefter i Sogneraadet og blev Formand
for en større med flere Kommunes fælles Fattiggaard. I 1887 modtog jeg fra
Venstrevælgerforeningens Bestyrelse for Ribe Amts 2den Valgkreds
Opfordring til at stille mig som Folketingskandidat, men da nogle havde
indledet Underhandling med Kommandør Bluhme til Nørlund, kunde jeg ikke være
med til Splittelse i Valgkredsen. 1888 blev under Hedeselskabets Medvirkning
dannet dannet en Plantningsforening, hvor jeg valgtes til Afdelingsforstander
og nogle Aar senere til Medlem af Bestyrelsen og kan således glæde mig over at
have medvirket til Egnens væsenlige Forskønnelse. 30 Aar har jeg haft Tilsyn
med Maskiner, 15 Aar Medlem af Skolekommisionen og 12 Aar Medlem af
Menighedsraadet og Kirkeværge, har ogsaa været Formand eller Revisor i mange
private Foreninger. I Januar 1892 blev jeg beskikket til Sognefoged og
Lægdsmand for V. Nebel Sogn; i 10 Aar har jeg været Formand for Ribe Amts
Sognefogedforening og Medlem af Hovedbestyrelsen for Foreningen af Sognefogeder
og Lægdsmænd i Danmark.
Paa en
Rekognoseringsrejse i December 1911 opfordrede Formanden for sydjydsk
Telefonselskab os til at overtage en Telefoncentral - "Ølufvad" -
hvilken efterhaanden har udviklet sig saaledes at baade min Hustru og jeg er
meget optagne.
En
uforglemmelig Overraskelse mødte os den 8. Jan. 1917, idet Sognets Beboere
foranstaltede en stor Fest i Anledning af min 25 Aars Jubilæum, som Sognefoged,
Politimesteren, Sognepræsten og Varde Jurisdiktions Sognefogeder var særlig
indbudte. Politimesteren overrakte mig en Hædersgave - 100 Kr. - af
Politikassen, Sogneraadsformanden: et stort Sølvbæger med 400 Kr.,
Politikontoret og Sognefogedforeningen: smukke Sølvgenstande.
Endnu en
Højtidsdag oprandt for mig den 21. Marts 1920, idet Politimesteren fra Varde
indfandt sig og i Hans Majestæt Kongen Navn højtidelig dekorerede mig med
Dannebrogsmændenes Hæderstegn. -Med glæde underskrev jeg Æresløftet. -
Min
Grundsætning har altid været at blive en god Søn, en god Ægtefælle og
Familiefader, en god, kongetro Undersaat og en god Borger i Samfundet.
Vi har haft
den Lykke, at opdrage 5 Børn, 3 Piger og 2 Drenge, der som voksne har antaget
Navnet "Heding". En Datter er gift i Sct. Francisco, to er
Lærerinder, Den ene Søn er Lærer og den yngste Kontorist i Guatemala. Sønnerne
har begge aftjent deres Værnepligt ved Hæren.
Fra
Ungdomsaarene har jeg sluttet mig til den grundtvigske Aandsretning og i
politisk Henseende har jeg altid indtaget et lægalt Venstrestandpunkt, ikke
fanatisk, har aldrig været hidsig eller beruset, har aldrig udrettet noget
stort, hverken ondt eller godt, men kun stadig virket i det smaa.
I denne
mærkelige Tid, hvor onde, nedbrydende Kræfter ihærdig arbejder rundt omkring,
lever vi her under salige og lykkelige Kaar, omgivne af venligsindede Mennesker
og glæder os ved, endnu at kunne udføre en lille Gærning. -