Byvandring i V. Nebel d. 17/5 1997.

 

Vester Nebel er en ung landsby. Den første spæde start var i 1901. Før 1901 var der kun kirken, en skole (opr. fra 1829) og et jordemoderhus fra ca. 1840 omkring nuværende by. Det var almindeligt på den tid - f.eks. ligesom Bryndum. Beboelsen var omkring de gamle landsbyer - ved gårdene. Her holdt også håndværkerne til, eksempelvis smede, tømrere, skomagere og skræddere.

Fra 1901 dukker en vareindkøbsforening, en smed og et røgterhus op i byen. Følges op af forsamlingshus og mejeri. Men der blev ikke bygget privatbebyggelse før 1910. Fra 1910-20 dukker de første "almindelige" huse op (4). Så begynder der at ske noget. Husene der blev bygget var til aftægtshuse eller til folk, der fik deres virke i sognet, f. eks. håndværkere og butikker. Nu dukkede også butikker op.

Udstykningen skete privat fra grund til grund, og bebyggelsen fandt sted langs de gamle veje. Sådan udviklede byen sig frem til midten af 60'erne  (de sidste år begyndte folk med virke udenfor sognet også at bosætte sig). I 1965 opkøbte sognerådet jord fra Tranbergs gård og udstykkede Landsbytoften og -vænget. Det var dermed en styret byudvikling. Ved kommunesammenlægningen (1969) opkøbte Esbjerg kommune jord fra Nebelgård, Johannes Terkelsens jord og Tranbergs gård. Man udstykkede Lilbækvej og dernæst Horsevænget og Folevænget. Til sidst udstykkede man Tranbergvænget (ikke nogen succes endnu). Det var ligeledes en styret udvikling, ligesom man hermed fik tilflyttere, som havde deres arbejde i Esbjerg og uden tilknytning til området.


Lindegård. Oprindeligt bygget 1853 på nuværende sted. Nuværende bygninger er fra 1910 efter brand i 1908/09. Vestervadvej og nordre Stokbrovej er udstykket fra dens jord.

 

Vestervadvej 1. Aftægtshus 1938 for Karen Isidora Michaelsen (Vestervad). Ved død 1941 solgt til Sørine og Houle Jepsen. Vognmand.

 

Vestervadvej 3. Aftægtshus 1949 for Dusine og Peder Clemmensen (Hyldegård). Derefter sønnen Alfred Cl. Pedersen. Tjæ.b.huse. 1996: Arne Schmidt.

 

Stokbrovej 17. Bygget 1932 for Ingrid og Otto Hansen. Postmand (død 1987). Havde posthus 1932 - 82 på stedet.

 

Stokbrovej 15. Bygget 1925 for Stinne og Hans "Clausen". Vognmand. 1938 lidt mere jord til udstillingshus. Havde derefter cykelhandel og slikbutik på stedet. Datteren og svigersønnen Edith og Chr. Mejer boede til leje (postbud).

 

Skolen. Vester Nebel nye skole. Opført sammen med Harborgs lærerbolig på skolens gamle boldbane (opr. degnelodden). Indviet 1/10 1956. Pavillion fra 1968 i forb. med nedlæggelsen af Ølufvad skole. Nye fløj indviet 1976, hvorefter Ølufv. skole blev overflødig. Gamle lærerbolig overgået til lærerværelse i 1970.Skolen nedlagt 2011. 2012 CSV.

 

Stokbrovej 14. Opført 1960 som lærerbolig for Leo Lauridsen. Ligesom Stokbrovej 10 og 12 er den bygget på den gamle degnelod. (Stokbrovej 8 og 10 er opført 1961 tid til de nuværende ejere, Ewald Nielsen og Børge Nielsen.

 

Stokbrovej 13. Opført 1907 som røgterbolig til Lindegård. Hørte dernæst til Ølufgårdsvej 6 til 1924. Der var en lille stald og lidt jord til. Dernæst aftægtshus for Ida og Chr. N. Christensen (Frandsen). En tid var der slikbutik. Erna og Harry Nielsen bosat fra 1957 (opr. maler dernæst skolens pedel 1970-88).

 

Stokbrovej 11. Opført 1927 som aftægtshus for malermester H. P. Haahr (Stokbrovej). Døtrene Signe, Maren og Petrea Haahr. Maren Haahr sognesygeplejerske. Petrea Haahr skolens lærerinde 1925 - 61. Dernæst svigerinden enkefru Thora Haahr.

 

Den gamle skole. Opført 1881, ombygget 1928. Ophørte som skole 1956 og udlejet til 1960, hvorpå revet ned (skulle ikke være husvildebarak). Den første skole fra 1829 (som Hodde skolemuseum), lå helt oppe ad kirkegårdsdiget. Fra 1842 hørte ca. 5,5 tdr. l. til skolen til degnelod. Udlejet fra ca. 1915; boldbane indrettet 1944 på del af jorden.

 

Kvindeegen. Plantet kort tid efter 1915 af V. Nebel Kvindeforening i anledning af kvindernes stemmeret ved 1915-Grundloven. Esbjerg kommunes eneste.

 


Forsamlingshuset. Nuværende opført i 1949 efter brand i 1948. Det oprindelige fra 1906. Et lille (men med flot indgangsparti) hus med stor og lille sal, uden værtslejlighed. Udvidet 1931 med værtslejlighed. Ombygget 1941 (scene og toiletter).

 

Landsbytoften og Landsbyvænget. Kvarteret opkøbt 1965 af sognekommunen fra Tranbergs gård og udstykket. Første kommunale udstykning i byen (bortset fra skolens jord). Bebygget fra 1966 til midt 70'erne. I første gang hovedsageligt bebygget af folk som aftægtshuse eller af folk med tilknytning til området, men altså også af deciderede tilflyttere.

 

Landsbytoften 3. Det første hus. Opført 1966 som aftægtshus for Louise og Harald Tjørnelund.

 

Landsbyvænget er bebygget omkring samme tid eller kort tid efter (Landsbytoften 3). På Landsbyvænget 4 havde Henning Bech i 1980'erne cykelforretning "æ cykelsmed".

 

Landsbyvænget 1. (1966: Thomas Pedersen). 1970: Ivan Christensen.Bygget 1971

 

Landsbytoften 4. 1966: Mary og Viktor Johansen.

 

Tranbergvænget. Udstykket 1987 fra kommunens jord fra Tranbergs gård. I 1989 forsøgte man at lave en andelsboligforening "Tranbergvænget". Lykkedes ikke. Kun 1 hus. Derfor lidt trægt. Nye huse 1996. Børnehave indviet 1997. 2000 og 2003 Fremads almennyttige boliger. 2006 Oksevænget.

 

Fjernvarmeværket. Planlagt 1981. Anlagt 1984-85, indviet juni 1985. Alternativt forsøgsvarmeværk. Oprindeligt ville man også have biogasanlæg, men måtte nøjes med halmfyr, energiabsorbere, solfangere, varmepumpe og 2 vindmøller. Ejes af Esbjerg kommune. Bekostet af staten og EF. Beslutningen om nedlæggelse truffet i 199. 2005 Multhallen indviet.

 

Tranbergs gård. Oprettet 1926 for Søren J. Bjerres datter og svigersøn Anne Marie og Jens Peder Nielsen (fhv. brugsuddeler). Bortforpagtet fra o. 1930. Solgt 1932 til Marie (senere Else) og Niels Tranberg. Kendt som byens sognefoged efter få år. Landsbyt. og væng. udstykket fra gården. 1970-72 overtog kommunen hele gården. Tranberg blev boende til sin død 1978 (kort tid efter flyttede Else derfra). Herefter udlejedes stuehuset. Stald og lade blev nedrevet midt 80'erne. Stuehuset solgt 1988.

 

Hygumvej vestlige del udstykket fra Søren Bjerres jord dernæst fra skrædder Søren Hansens jord. Østlige del fra Nek. Terkelsens og smed Jens Christensens jord.

 

Hygumvej 34. Bygget 1947 af murer Lauridsen. Udlejede til datter og svigersøn: Inge og Åge Lauridsen. Solgt 1950 af Niels Lauridsen til Alma og Tage Jepsen (murer). Boede der til deres død (1974 og 1981).

 

Hygumvej 32. 1926 for landpostbud Peder Andersen Runge. 1930: Anna Marie og Hans Anton Nielsen. 1937: Hadberg. 1947 overtaget af Elise og Ejnar Schmidt (søn af Bonde S.). Købte samme jord stribe jord af Joh. Terkelsen til et hønseri. Jord frasolgt ved hans død 1970 til Esbjerg kommune.


Hygumvej 30. 1932 for Nek. Terkelsens datter og svigersøn Dagmar og Verner Jensen. Postbud. 1933: Viktor Rudolf Hansen. Gift 1934 med Anna Kathrine Jepsen. 1938: Maren Hansine og Nekolaj Terkelsen. 1955: Svend Petersen. 1959: Rosa og Anker Pedersen. Havde dyvelfabrik på stedet. 1980: Marianne og Erik Schmidt.

 

Folevænget og Horsevænget. Udstykket 1970'erne. Esbjerg kommune opkøbte 1970 Joh. Terkelsens jord til udstykning. Bebygget midt 70'er til midt 80'er. Mange tilflyttere.

 

Hygumvej 26. 1940 som aftægtshus for Lisbeth og Niels Bundesen (havde samtidig lille landbrug i Lifstrup hede) (død 1963). Derefter svigerdatter Metha Bundesen fra 1977. Død 1987.

 

Hygumvej 24. 1956: Oline (og Bothilde, boede der ikke) Lund. Flyttede huset fra Touborggård herhen til. 1968: Etla og Jens Juhl Lauersen. 1975: Svend Bech.

 

Hygumvej 22. Ca. 1947: Theodor Sørensen bygger træhus. 1949: Jakob Bøje Sørensen; men Th. Sørensen bor der fortsat. 1959: Jens Luxhøj. Brækker huset ned. 1966: Dorthea og Jens Luxhøj forlod da jordemoderhuset og byggede nuværende hus på stedet.  Jordemoderen. Død 1970. 1973: Grethe og Bent Møller Christensen (V. Nebel aftenskole, kirkesanger).

 

Hygumvej 19. 1962 for murer Harry Lauridsen. Hans 2. hus. Asta.

 

Hygumvej 20. 1971: Lissy og Henning Pedersen. Udstykket fra Hygumvej 18.

 

Hygumvej 17. Bygget 1951 af murer Harry Lauridsen (første hus). Selvstændig 1951. 1962: Anne og Søren Michaelsen.

 

Hygumvej 18. 1947 aftægtshus for Marie og Andreas L. Christensen (H. Søndergård, var kort tid bosat i Tjæreborg?). 1970: Derefter datterdatter Alice og Hans Kostow. Startede alko-print 1978 i kælderen. Alko-p flyttet til Foldg.v. i 1988.

 

Hygumvej 15. "Det ny jordemoderhus". Opført 1949 for Ribe Amt til Bryndum- V. Nebel jordemoderdistrikt. Fungerede til 1966. Dorthea og Jens Luxhøj. 1966: Thyra Jepsen.

 

Horsevænget 4. Johs. Terkelsens gård. Nuværende stuehus fra 1913. Oprettet 1859 for Terkel Frederik Larsen. Skomager (krigsinvalid fra 3-årskrigen). 1893: Maren Hansine og Nekolaj Terkelsen. 1938: Johs Terkelsen (gift 1946 med Hanne). Jord opkøbt 1972 af Esbjerg kommune. Stald brækket ned.

 

Hygumvej 13. Bygget 1953 for Metha og Jens Hundrup. Smeden (fra 1958 gasmand og kyllingefarmer i Søhale).

 

Hygumvej 11. 1968 som aftægtshus for Mie Bjerre (d. 1989).

 


Hygumvej 12. Et af byens ældste huse. Ca. 1914 for møller Morten Rødgård. Gift 1913 med Maria Anna Christensen. 1919: Pernille og lærer Christensen (d. 1943 og 1933); mange af døtrene, der blev meget gamle, havde tilknytning til sognet. Derefter datter og svigersøn Sigrid og lærer H. P. Petersen (d. 1979 og 1963). Tusborg.

 

Hygumvej 9. Et af de ældste huse. 1915 for Maren og Søren Jensen Hansen. Gift dette år. Skræddermester (svigerfaderen var skrædder på Stokbrovej). Også husmand. 1928-32 hede i Lifstrup. Fra 1932 jordstribe langs Hygumvej; udstykket fra ca. 1950. D. 1971 og 74.

 

Hygumvej 10. Byggegrund fra H.v. 12. Bygget 1962 som lærerbolig for Jytte Hyldegård. Fra 1965 Ingrid og Peter Nissen. Overtog huset 1972.

 

Hygumvej 7. "Det gamle jordemoderhus". Et af byens ældste huse. 1911: Murer Hans Peder Petersen. Byggede huset 1910-11. Gift dec. 1910 med Karoline Krestine Nielsen. 1915: Anne Marie og Niels Peder Nielsen, uddelerparret. 1916: Opkøbt af Ribe Amtsråd til distriktets jordemoder. Fra 1935 Dorthea og Jens Luxhøj. Nedlagt 1949. 1949: Alma (lærer) og Jens Chr. Aakjær (d. 1952). 1957: bosatte søsteren Katrine Windfeld med datter Thora Stokbæk sig. Overtaget af Thora Stokbæk. 1985: Vestbjerg.

 

Hygumvej 8. 1922 for Mary og Niels Lauridsen. Murer Lauridsens første hus i byen (gift 1920 og bosat i Balle). 1942: Mary og Viktor Johansen. 1949: Marie og Peter Johansen.

 

Gamle smedje. Ældste hus i byen. 1901 for Ellen Marie og Jens Christensen. Smedemester. Før havde smedene boet på landet. Gammeldags smedje. Fra 1907 også husmand. Smedeforr. solgt 1939 til J. Hundrup. Drev landbrug på stribe jord langs Foldgårdsvej. Død 1954. 1956: Anne Marie og Bent Brobak. Gartneri. 1964: (jord frasolgt) Olga og Jakob Riber (fra Hygum). 1982: Foderstofforretningen. 1990: Nedrevet.

Søndre del af Foldgårdsvej udstykket fra husets jord.

 

V. Nebel smede- og maskinforretning. 1939 for Metha og Jens Hundrup. Fra 1958 forpagtet af Bente og Henning Pedersen. Overtaget 1961. Tilbygget 1964, 68, 78 og 82. 1972: Kompagnon Anker Jørgensen. Henning Pedersen død 1993.Forskellige ejere efter Anker Jørgensen. Lukket helt 2013. 2014/2015 KJ Stålmontage og Dansk Plast.

 

V. Nebel Vareindkøbsforening. Oprettet og bygget 1901. (Lille hus uden detailhandel, først 1903). Både foderstof og vareindkøbsforretning. Kirkestald i vestre ende, butik og lejlighed i vestre. 1912: Pakhus og mølleri. 1924: Ny udvidelse. 1953: Deling af foderstof og brugsforening med hver sin uddeler. 1955: Brugsen flytter til sin nuværende placering. Foderstof bliver og udlejer gl. butik til Andelsbanken (30 år forud havde der været lokal Andelskasse med bopæl i Forsamlingshuset). Nordea lukket 1998. Herefter Årre Andelskasse frem til 2000. 1962: Ombygget og udvidet til sin nuværende udseende. 1970: Lifstrup sammensluttet. 2001 fusioneret med Sydvestjysk Andel. Lukket 2002.Overtaget af Det gamle Mejeri.

 

Brugsen: Bygget 1955 som en meget moderne og specielle forretning. 1964: selvbetjening. 1979: Nuværende udseende. 2003 omdannet til KwikSpar. Lukket 2005. Senere pizzeria.

 


Jordemoderhuset. "Tømrer Sørensens hus". Bygget 1839-40 for Ribe Amt til Bryndum V. Nebel Jordemoderdistrikt. 1 tdr. jord til + 2 tdr. l. mere i 1859, som jordemodermanden havde ret til at dyrke. (Tidl. havde jordemoderen boet på et husmandsbrug). Fungerede som jordemoderhus til 1916. Jord frasolgt 1907. 1916: Marie og Magnus Sørensen. Tømrermester. Senere kirkegårdsgraver. Død 1958. 1961: V. Nebel kommune opkøbte huset og lod det nedrive.

 

Foldgårdsvej 4. 1932 som aftægtshus for Marie og Anders Kristensen (opr. røgter på Ølufgård, men havde forinden ejend. i Briksbøl). A. Kr. død 1942. Fra 1958 blev 1. etage udlejet til Agnete og Hans Nielsen. Overtog 1965. Cykelsmed. Ophørte 1959, men reparerede fortsat. Død 1976.

 

Foldgårdsvej 3. 1955 som uddelerbolig. Udlejet fra 1979 og derefter solgt.

 

Foldgårdsvej 6. 1939 som aftægtshus for Niels Thomsen Poulsen "Thamsen" (Lilbæk). Død 1962, 95 år.

 

Foldgårdsvej 5.  Ca. 1954 for elektriker Knud Stokholm. Drog derefter til Canada. 1957: Chr. Ellegård Bruun. 1968: Anna og Vagn Christiansen (1982 Skads installationsforretning).

 

Foldgårdsvej 8. Grund opkøbt 1947 af Jens Hundrup. 1951: Aftægtshus for Anne og Niels Sørensen (Hygum). Oprindeligt træhus. 1979: Ombygget og skalmuret af Bent Christensen.

 

Foldgårdsvej 7. 1956 som aftægtshus for Mary og Hans Christensen "Esbjerg" (Hygum). D. 1971 og 1962. 1971: Flemming Nielsen.

 

Foldgårdsvej 9. 1964: Bygget for tidl. sognesygeplejerske Karen Windfeld (svigerinde til Kathrine Windfeld). Død 1973.

 

Foldgårdsvej 12. 1942 for Ketty og Tage Emil Hansen (d. 1977 og 1986). Søn Henry Hansen.

 

Foldgårdsvej 14. 1975 til Tolstrup Michaelsen. 1976 Nanna og Jørgen Peder Andersen.

 

Foldgårdsvej 16. 1949 for Anna og Hans Marius Asmus Looft. Lige ved siden af vandværk.

 

Foldgårdsvej 18. 1952 for Edith og Gothard Nielsen. Chauffør.

 

Foldgårdsvej 11. 1962: Anne og Erik Sørensen fra Hygum. 1985: Kjeld Andersen.

 

F. G. v. 13. V. Nebel Autoservice. Bygget 1981 for Poul Hennebjerg Pedersen. Åbnet 1982.

 

F.G.v. 15. Svend Rindom.

 

F. G.v. 17. Alko-Print. Grundlagt 1978. Bygn. opført 1987. Indviet 1988. Silketryk og serigrafi. Hans Kostow.

 

F.G.v. 19. Erik Schmidt. Virksomheden grundlagt 1978 (Schæfergårds bygninger). Værkstedet indviet 1984.

 


Lilbækvej. Opkøbt af kommunen fra Nebelgård o. 1970 og udstykket (det første Esbjerg kommune kvarter). Bebygget til midt 70'erne.

 

Lilbækvej 2. 1959: Grethe og Gunnar Klavsens hus. Det første hus på Lilbækvej (egentlig på Foldgårdsvej). Solgt 1982.

 

Lilbækvej 3. Vester Nebel TV og Radio. Grundlagt først i 70'erne i Ølufvad skoles lærerbolig. Huset bygget 1974.

 

Lilbækvej 4. 1966:Karen og Andreas Christensen. Opført 1966.

 

Lilbækvej 6. Solgt 1967: Rita og Tage Jensen. Bygget 1972.

 

Ølufgårdsvej. Udstykket fra Ølufgårdsvej 6 og Nebelgård.

 

Nebelgård. Udflyttet fra Gl. Nebel ca. 1792. I forrige århundrede mølleri. Lilbækvej og nordøstlige del af Ølufgårdsvej udstykket fra gårdens jord.

 

Ølufgårdsvej 21. Nyt hus, fra 1980'erne.

 

Ølufgårdsvej 19. 1958 som aftægtshus for Asta og Arne Lind, Nebelgård. (Død 1982 og 1976).

 

Ølufgårdsvej 20. 1959-60: Anne Marie og Hans Nissen.

 

Ølufgårdsvej 18. 1953 for malermester Svend Riddersholm. Rejste få år efter til Amerika. 1960: Else og Jens Bjerre.

1975: Ketty og Hans Peter Hansen.

 

Ølufgårdsvej 17. 1952 Mary og Niels Lauridsen. Murer L. 3. og sidste hus i byen. Flyttede til Tarp. Herefter dyrlæge Knud Kristensen. 1960: Dyrlæge Carl Henrik Jakobsen (dyrlæge i byen 1960-69). Solgte 1988.

 

Ølufgårdsvej 15. Niels Lauridsen 1952 til sønnen Inge og Åge Lauridsen. Overtog bageri efter Marie Jensen (drev kun få år). Havde cafeteria og omdannede bageri til brødudsalg. Derefter andre. 1961: Bente og Aksel Jensen. 1982: V. Nebel postekspedition.

 

Ølufgårdsvej 16. Bendix startede som tømrer og snedker i byen i 1949 og byggede værkstedet (1950). Erna og Bendix byggede huset 1953.

 

Ølufgårdsvej 14. 1945 for Johanne (død 1947) og Bøje Sørensen fra Ny Ølufgård. 1953: Karen (d. 1990) og Hans Nielsen Hansen (d. 1971) fra Forumgård. Havde kreaturer (4 tdr. l. bag gården 1955-69).

 

Ølufgårdsvej 12. 1945 (el. 49) for lærerpaaret Rigmor og Carl Lave (lærer 1921-49). Lave var invalid og sadelmager foruden ved. Død 1968. Fru Lave død 1985.

 


Vester Nebel Andelsmejeri. Indviet 1909. Til og ombygget 1935. Skorsten nedrevet 1981. Landsbymejeri. Smørmejeri. Konsummælk til Esbjerg 1926-30. Mejeribestyrer Marie og Peter Johansen 1909-49. Mary og Viktor Johansen 1949-66. Nedlagt 1966. (Solgt til Inge og Niels Peder Jensen. 1978: Sydvest Invest. 1981 - 1987: Den hvide Orden. 1987: Réné Elvang. Derefter 3 måneder for flygtningehjælpen. 1988: V. Nebel Mejeri, Ungdomspension og Værkstedsskole.

 

Ølufgårdsvej 10. 1943 for Mary og Niels Lauridsen (2. hus i byen). 1952: Sofie (d. 1963) og Marinus Bjerre (død 1977).

 

Ølufgårdsvej 9. 1948 for Anne og Holger Clemmensen (boede på Hyldegård inden). Hjemmeslagter. Slagterbutik 1948-70. H. Cl. død 1992.

 

Ølufgårdsvej 7. Bygget 1962 som lærerbolig (for fru Michaelsen og Tolstrup el. frk. Møller, som hun hed dengang). Solgt 1971 til Ellen og Hans Reinhardt Sørensen. Ib Transport.

 

Ølufgårdsvej 6. 1914-16 for Henrik Thomsen Hansen, der beholdt et stykke jord fra Lindegård, da han afstod denne. En stor del af husene sydvest Stokbrovej og nordlige del af Foldgårdsvej udstykket fra gårdens jord.

 

Ølufgårdsvej 5. 1936 for Marie Jensen. Ugift fra Hygum (kom sammen med forældrene Johanne og Chr. Jensen). Overtog bagerovn efter Line. V. Nebel Hjemmebageri 1936- ca. 52. Derefter trikotagebutik.D. 1983.

 

Ølufgårdsvej 2. 1924 for Nikoline og Ane Hansen. Var forinden husbestyrerinde for Chr. Windfeld på Frederiksberg. Bageri og slikbutik 1924-36. Slikbutik fortsatte til Lines død i 1948 (Ane død 1951). Anne og Jens Kirkeby Hansen bosat hos dem 1938 - 1947 og 1953). Derefter ejet af Hans L. Hansen til udlejn.

 

Ølufgårdsvej 3. 1946 for Ane Marie og Anders Mouridsen fra Lifstrup. Cykelværksted. A. M. død 1948. Derefter drev Hans Nielsen cykelværkstedet til 1958. A. M. M. død 1980.

 

Stokbrovej 4. "Barberens hus". Byggegrund købt 1907 af uddeler Bertel Bertelsen. Ca. 1911 for enkefru Marie Nørgaard (Stokbro). Tilknyttet forsamlingshuset som køks, kogekone og rengøringskone. Død 1944. Fra 1942 til leje: Anna og Kjertner Jørgensen. "Æ Barber" havde (på fritidsbasis) frisørsalon i huset. Ivrig spillemand. Død 1988. 1990 overtaget af foderstofforeningen.

 

Kirkestalden. Stald for præsten og Ølufgårds ejer. Bygget beg. af forrige århundrede. Nedrevet først i nuv. århundrede.

 

V. Nebel kirke. Sandsynligvis fra sidst i 1200-tallet. Anneks fra o. reformationen til Bryndum. Tårnet tilføjet o. år 1500. Kapel 1973. Graverkontor 1988.

Tilhørte Kronen til 1695. 1695: Ølufgård (kortvarigt frasolgt på auktion 1741). 1789: auktion til herredsfoged Warthoe. 1800: to bønder i sognet. 1811: efterhånden solgt til sognets beboere.