Byvandring i V. Nebel d. 17/5 1997.
Vester Nebel er en ung landsby. Den første spæde
start var i 1901. Før 1901 var der kun kirken, en skole (opr. fra 1829) og et
jordemoderhus fra ca. 1840 omkring nuværende by. Det var almindeligt på den tid
- f.eks. ligesom Bryndum. Beboelsen var omkring de gamle landsbyer - ved
gårdene. Her holdt også håndværkerne til, eksempelvis smede, tømrere, skomagere
og skræddere.
Fra 1901 dukker en vareindkøbsforening, en smed og
et røgterhus op i byen. Følges op af forsamlingshus og mejeri. Men der blev
ikke bygget privatbebyggelse før 1910. Fra 1910-20 dukker de første
"almindelige" huse op (4). Så begynder der at ske noget. Husene der
blev bygget var til aftægtshuse eller til folk, der fik deres virke i sognet,
f. eks. håndværkere og butikker. Nu dukkede også butikker op.
Udstykningen skete privat fra grund til grund, og
bebyggelsen fandt sted langs de gamle veje. Sådan udviklede byen sig frem til
midten af 60'erne (de
sidste år begyndte folk med virke udenfor sognet også at bosætte sig). I 1965
opkøbte sognerådet jord fra Tranbergs gård og udstykkede Landsbytoften og
-vænget. Det var dermed en styret byudvikling. Ved kommunesammenlægningen
(1969) opkøbte Esbjerg kommune jord fra Nebelgård, Johannes Terkelsens jord og
Tranbergs gård. Man udstykkede Lilbækvej og dernæst Horsevænget og Folevænget. Til sidst udstykkede man
Tranbergvænget (ikke nogen succes endnu). Det var ligeledes en styret
udvikling, ligesom man hermed fik tilflyttere, som havde deres arbejde i
Esbjerg og uden tilknytning til området.
Lindegård.
Oprindeligt bygget 1853 på
nuværende sted. Nuværende bygninger er fra 1910 efter brand i 1908/09. Vestervadvej og nordre Stokbrovej er udstykket fra dens
jord.
Vestervadvej 1.
Aftægtshus 1938 for Karen Isidora Michaelsen (Vestervad). Ved død 1941 solgt
til Sørine og Houle Jepsen. Vognmand.
Vestervadvej 3. Aftægtshus 1949 for Dusine og Peder Clemmensen (Hyldegård). Derefter sønnen
Alfred Cl. Pedersen. Tjæ.b.huse.
1996: Arne Schmidt.
Stokbrovej
17. Bygget 1932 for Ingrid og
Otto Hansen. Postmand (død 1987). Havde posthus 1932 - 82 på stedet.
Stokbrovej
15. Bygget 1925 for Stinne og
Hans "Clausen". Vognmand. 1938 lidt mere jord til udstillingshus.
Havde derefter cykelhandel og slikbutik på stedet. Datteren og svigersønnen Edith
og Chr. Mejer boede til leje (postbud).
Skolen. Vester Nebel nye skole. Opført sammen med
Harborgs lærerbolig på skolens gamle boldbane (opr. degnelodden). Indviet 1/10
1956. Pavillion fra 1968 i forb.
med nedlæggelsen af Ølufvad skole. Nye fløj indviet 1976, hvorefter Ølufv. skole blev overflødig. Gamle lærerbolig overgået til
lærerværelse i 1970.Skolen nedlagt 2011. 2012 CSV.
Stokbrovej
14. Opført 1960 som lærerbolig
for Leo Lauridsen. Ligesom Stokbrovej 10 og 12 er den bygget på den gamle
degnelod. (Stokbrovej 8 og 10 er opført 1961 tid til de nuværende ejere, Ewald
Nielsen og Børge Nielsen.
Stokbrovej
13. Opført 1907 som røgterbolig
til Lindegård. Hørte dernæst til Ølufgårdsvej 6 til
1924. Der var en lille stald og lidt jord til. Dernæst aftægtshus for Ida og
Chr. N. Christensen (Frandsen). En tid var der slikbutik. Erna og Harry Nielsen
bosat fra 1957 (opr. maler dernæst skolens pedel 1970-88).
Stokbrovej
11. Opført 1927 som aftægtshus
for malermester H. P. Haahr (Stokbrovej). Døtrene Signe, Maren og Petrea Haahr.
Maren Haahr sognesygeplejerske. Petrea Haahr skolens lærerinde 1925 - 61.
Dernæst svigerinden enkefru Thora Haahr.
Den
gamle skole. Opført 1881,
ombygget 1928. Ophørte som skole 1956 og udlejet til 1960, hvorpå revet ned
(skulle ikke være husvildebarak). Den første skole fra 1829 (som Hodde
skolemuseum), lå helt oppe ad kirkegårdsdiget. Fra 1842 hørte ca. 5,5 tdr. l.
til skolen til degnelod. Udlejet fra ca. 1915; boldbane indrettet 1944 på del
af jorden.
Kvindeegen.
Plantet kort tid efter 1915 af V.
Nebel Kvindeforening i anledning af kvindernes stemmeret ved 1915-Grundloven.
Esbjerg kommunes eneste.
Forsamlingshuset.
Nuværende opført i 1949 efter
brand i 1948. Det oprindelige fra 1906. Et lille (men med flot indgangsparti)
hus med stor og lille sal, uden værtslejlighed. Udvidet 1931 med
værtslejlighed. Ombygget 1941 (scene og toiletter).
Landsbytoften
og Landsbyvænget. Kvarteret
opkøbt 1965 af sognekommunen fra Tranbergs gård og udstykket. Første kommunale
udstykning i byen (bortset fra skolens jord). Bebygget fra 1966 til midt
70'erne. I første gang hovedsageligt bebygget af folk som aftægtshuse eller af
folk med tilknytning til området, men altså også af deciderede tilflyttere.
Landsbytoften
3. Det første hus. Opført 1966
som aftægtshus for Louise og Harald Tjørnelund.
Landsbyvænget er bebygget omkring samme tid eller kort tid
efter (Landsbytoften 3). På Landsbyvænget 4 havde Henning Bech i 1980'erne
cykelforretning "æ cykelsmed".
Landsbyvænget
1. (1966: Thomas Pedersen). 1970:
Ivan Christensen.Bygget 1971
Landsbytoften
4. 1966: Mary og Viktor Johansen.
Tranbergvænget.
Udstykket 1987 fra kommunens jord
fra Tranbergs gård. I 1989 forsøgte man at lave en andelsboligforening
"Tranbergvænget". Lykkedes ikke. Kun 1 hus. Derfor lidt trægt. Nye
huse 1996. Børnehave indviet 1997. 2000 og 2003 Fremads
almennyttige boliger. 2006 Oksevænget.
Fjernvarmeværket.
Planlagt 1981. Anlagt 1984-85,
indviet juni 1985. Alternativt forsøgsvarmeværk. Oprindeligt ville man også
have biogasanlæg, men måtte nøjes med halmfyr, energiabsorbere, solfangere,
varmepumpe og 2 vindmøller. Ejes af Esbjerg kommune. Bekostet af staten og EF.
Beslutningen om nedlæggelse truffet i 199. 2005 Multhallen
indviet.
Tranbergs
gård. Oprettet 1926 for Søren J.
Bjerres datter og svigersøn Anne Marie og Jens Peder Nielsen (fhv.
brugsuddeler). Bortforpagtet fra o. 1930. Solgt 1932 til Marie (senere Else) og
Niels Tranberg. Kendt som byens sognefoged efter få år. Landsbyt. og væng. udstykket fra gården. 1970-72 overtog kommunen hele
gården. Tranberg blev boende til sin død 1978 (kort tid efter flyttede Else
derfra). Herefter udlejedes stuehuset. Stald og lade blev nedrevet midt
80'erne. Stuehuset solgt 1988.
Hygumvej
vestlige del udstykket fra Søren
Bjerres jord dernæst fra skrædder Søren Hansens jord. Østlige del fra Nek. Terkelsens og smed Jens Christensens jord.
Hygumvej
34. Bygget 1947 af murer
Lauridsen. Udlejede til datter og svigersøn: Inge og Åge Lauridsen. Solgt 1950
af Niels Lauridsen til Alma og Tage Jepsen (murer). Boede der til deres død
(1974 og 1981).
Hygumvej
32. 1926 for landpostbud Peder
Andersen Runge. 1930: Anna Marie og Hans Anton Nielsen. 1937: Hadberg. 1947
overtaget af Elise og Ejnar Schmidt (søn af Bonde S.). Købte samme jord stribe
jord af Joh. Terkelsen til et hønseri. Jord frasolgt ved hans død 1970 til
Esbjerg kommune.
Hygumvej
30. 1932 for Nek.
Terkelsens datter og svigersøn Dagmar og Verner Jensen. Postbud. 1933: Viktor
Rudolf Hansen. Gift 1934 med Anna Kathrine Jepsen. 1938: Maren Hansine og Nekolaj
Terkelsen. 1955: Svend Petersen. 1959: Rosa og Anker Pedersen. Havde
dyvelfabrik på stedet. 1980: Marianne og Erik Schmidt.
Folevænget
og Horsevænget. Udstykket 1970'erne. Esbjerg kommune opkøbte 1970 Joh. Terkelsens jord til
udstykning. Bebygget midt 70'er til midt 80'er. Mange tilflyttere.
Hygumvej
26. 1940 som aftægtshus for
Lisbeth og Niels Bundesen (havde samtidig lille landbrug i Lifstrup hede) (død
1963). Derefter svigerdatter Metha Bundesen fra 1977. Død 1987.
Hygumvej
24. 1956: Oline (og Bothilde,
boede der ikke) Lund. Flyttede huset fra Touborggård herhen til. 1968: Etla og
Jens Juhl Lauersen. 1975: Svend Bech.
Hygumvej
22. Ca. 1947: Theodor Sørensen
bygger træhus. 1949: Jakob Bøje Sørensen; men Th. Sørensen bor der fortsat.
1959: Jens Luxhøj. Brækker huset ned. 1966: Dorthea
og Jens Luxhøj forlod da jordemoderhuset og byggede
nuværende hus på stedet. Jordemoderen.
Død 1970. 1973: Grethe og Bent Møller Christensen (V. Nebel aftenskole,
kirkesanger).
Hygumvej
19. 1962 for murer Harry Lauridsen.
Hans 2. hus. Asta.
Hygumvej
20. 1971: Lissy og Henning Pedersen.
Udstykket fra Hygumvej 18.
Hygumvej
17. Bygget 1951 af murer Harry
Lauridsen (første hus). Selvstændig 1951. 1962: Anne og Søren Michaelsen.
Hygumvej
18. 1947 aftægtshus for Marie og
Andreas L. Christensen (H. Søndergård, var kort tid bosat i Tjæreborg?). 1970:
Derefter datterdatter Alice og Hans Kostow. Startede alko-print 1978 i kælderen. Alko-p
flyttet til Foldg.v. i 1988.
Hygumvej
15. "Det ny
jordemoderhus". Opført 1949 for Ribe Amt til Bryndum- V. Nebel
jordemoderdistrikt. Fungerede til 1966. Dorthea og Jens Luxhøj.
1966: Thyra Jepsen.
Horsevænget 4. Johs. Terkelsens gård. Nuværende stuehus fra 1913. Oprettet 1859 for Terkel
Frederik Larsen. Skomager (krigsinvalid fra 3-årskrigen). 1893: Maren Hansine
og Nekolaj Terkelsen. 1938: Johs Terkelsen (gift 1946 med Hanne). Jord opkøbt
1972 af Esbjerg kommune. Stald brækket ned.
Hygumvej
13. Bygget 1953 for Metha og Jens
Hundrup. Smeden (fra 1958 gasmand og kyllingefarmer i Søhale).
Hygumvej
11. 1968 som aftægtshus for Mie
Bjerre (d. 1989).
Hygumvej
12. Et af byens ældste huse. Ca.
1914 for møller Morten Rødgård. Gift 1913 med Maria Anna Christensen. 1919:
Pernille og lærer Christensen (d. 1943 og 1933); mange af døtrene, der blev
meget gamle, havde tilknytning til sognet. Derefter datter og svigersøn Sigrid
og lærer H. P. Petersen (d. 1979 og 1963). Tusborg.
Hygumvej
9. Et af de ældste huse. 1915 for
Maren og Søren Jensen Hansen. Gift dette år. Skræddermester (svigerfaderen var skrædder på Stokbrovej). Også husmand.
1928-32 hede i Lifstrup. Fra 1932 jordstribe langs Hygumvej; udstykket fra ca.
1950. D. 1971 og 74.
Hygumvej
10. Byggegrund fra H.v. 12. Bygget 1962 som lærerbolig for Jytte Hyldegård.
Fra 1965 Ingrid og Peter Nissen. Overtog huset 1972.
Hygumvej
7. "Det gamle
jordemoderhus". Et af byens ældste huse. 1911: Murer Hans Peder Petersen.
Byggede huset 1910-11. Gift dec. 1910 med Karoline Krestine Nielsen. 1915: Anne
Marie og Niels Peder Nielsen, uddelerparret. 1916: Opkøbt af Ribe Amtsråd til
distriktets jordemoder. Fra 1935 Dorthea og Jens Luxhøj.
Nedlagt 1949. 1949: Alma (lærer) og Jens Chr. Aakjær (d. 1952). 1957: bosatte
søsteren Katrine Windfeld med datter Thora Stokbæk sig. Overtaget af Thora
Stokbæk. 1985: Vestbjerg.
Hygumvej
8. 1922 for Mary og Niels
Lauridsen. Murer Lauridsens første hus i byen (gift 1920 og bosat i Balle).
1942: Mary og Viktor Johansen. 1949: Marie og Peter Johansen.
Gamle
smedje. Ældste hus i byen. 1901
for Ellen Marie og Jens Christensen. Smedemester. Før havde smedene boet på
landet. Gammeldags smedje. Fra 1907 også husmand. Smedeforr.
solgt 1939 til J. Hundrup. Drev landbrug på stribe jord langs Foldgårdsvej. Død
1954. 1956: Anne Marie og Bent Brobak. Gartneri.
1964: (jord frasolgt) Olga og Jakob Riber (fra Hygum). 1982:
Foderstofforretningen. 1990: Nedrevet.
Søndre del af Foldgårdsvej udstykket fra husets
jord.
V. Nebel
smede- og maskinforretning. 1939
for Metha og Jens Hundrup. Fra 1958 forpagtet af Bente og Henning Pedersen.
Overtaget 1961. Tilbygget 1964, 68, 78 og 82. 1972: Kompagnon Anker Jørgensen.
Henning Pedersen død 1993.Forskellige ejere efter Anker Jørgensen. Lukket helt
2013. 2014/2015 KJ Stålmontage og Dansk Plast.
V. Nebel
Vareindkøbsforening. Oprettet og
bygget 1901. (Lille hus uden detailhandel, først 1903). Både foderstof og
vareindkøbsforretning. Kirkestald i vestre ende, butik og lejlighed i vestre.
1912: Pakhus og mølleri. 1924: Ny udvidelse. 1953: Deling af foderstof og
brugsforening med hver sin uddeler. 1955: Brugsen flytter til sin nuværende
placering. Foderstof bliver og udlejer gl. butik til Andelsbanken (30 år forud
havde der været lokal Andelskasse med bopæl i Forsamlingshuset). Nordea lukket
1998. Herefter Årre Andelskasse frem til 2000. 1962: Ombygget og udvidet til
sin nuværende udseende. 1970: Lifstrup sammensluttet. 2001 fusioneret med
Sydvestjysk Andel. Lukket 2002.Overtaget af Det gamle Mejeri.
Brugsen: Bygget 1955 som en meget moderne og specielle
forretning. 1964: selvbetjening. 1979: Nuværende udseende. 2003 omdannet til KwikSpar. Lukket 2005. Senere pizzeria.
Jordemoderhuset.
"Tømrer Sørensens hus".
Bygget 1839-40 for Ribe Amt til Bryndum V. Nebel Jordemoderdistrikt. 1 tdr.
jord til + 2 tdr. l. mere i 1859, som jordemodermanden havde ret til at dyrke.
(Tidl. havde jordemoderen boet på et husmandsbrug). Fungerede som jordemoderhus
til 1916. Jord frasolgt 1907. 1916: Marie og Magnus Sørensen. Tømrermester.
Senere kirkegårdsgraver. Død 1958. 1961: V. Nebel kommune opkøbte huset og lod
det nedrive.
Foldgårdsvej
4. 1932 som aftægtshus for Marie
og Anders Kristensen (opr. røgter på Ølufgård, men
havde forinden ejend. i Briksbøl). A. Kr. død 1942.
Fra 1958 blev 1. etage udlejet til Agnete og Hans Nielsen. Overtog 1965.
Cykelsmed. Ophørte 1959, men reparerede fortsat. Død 1976.
Foldgårdsvej
3. 1955 som uddelerbolig. Udlejet
fra 1979 og derefter solgt.
Foldgårdsvej
6. 1939 som aftægtshus for Niels
Thomsen Poulsen "Thamsen" (Lilbæk). Død 1962, 95 år.
Foldgårdsvej
5. Ca. 1954 for elektriker Knud Stokholm. Drog
derefter til Canada. 1957: Chr. Ellegård Bruun. 1968: Anna og Vagn Christiansen
(1982 Skads installationsforretning).
Foldgårdsvej
8. Grund opkøbt 1947 af Jens
Hundrup. 1951: Aftægtshus for Anne og Niels Sørensen (Hygum). Oprindeligt
træhus. 1979: Ombygget og skalmuret af Bent Christensen.
Foldgårdsvej
7. 1956 som aftægtshus for Mary
og Hans Christensen "Esbjerg" (Hygum). D. 1971 og 1962. 1971:
Flemming Nielsen.
Foldgårdsvej
9. 1964: Bygget for tidl.
sognesygeplejerske Karen Windfeld (svigerinde til Kathrine Windfeld). Død 1973.
Foldgårdsvej
12. 1942 for Ketty og Tage Emil
Hansen (d. 1977 og 1986). Søn Henry Hansen.
Foldgårdsvej
14. 1975 til Tolstrup Michaelsen.
1976 Nanna og Jørgen Peder Andersen.
Foldgårdsvej
16. 1949 for Anna og Hans Marius
Asmus Looft. Lige ved siden af vandværk.
Foldgårdsvej
18. 1952 for Edith og Gothard
Nielsen. Chauffør.
Foldgårdsvej
11. 1962: Anne og Erik Sørensen
fra Hygum. 1985: Kjeld Andersen.
F. G. v.
13. V. Nebel Autoservice. Bygget
1981 for Poul Hennebjerg Pedersen. Åbnet 1982.
F.G.v. 15. Svend Rindom.
F. G.v. 17. Alko-Print. Grundlagt 1978. Bygn.
opført 1987. Indviet 1988. Silketryk og serigrafi. Hans Kostow.
F.G.v. 19. Erik Schmidt. Virksomheden grundlagt 1978 (Schæfergårds
bygninger). Værkstedet indviet 1984.
Lilbækvej. Opkøbt
af kommunen fra Nebelgård o. 1970 og udstykket (det første Esbjerg kommune
kvarter). Bebygget til midt 70'erne.
Lilbækvej 2. 1959: Grethe og Gunnar Klavsens hus. Det første hus på Lilbækvej
(egentlig på Foldgårdsvej). Solgt 1982.
Lilbækvej 3. Vester Nebel TV og Radio. Grundlagt først i 70'erne i Ølufvad skoles
lærerbolig. Huset bygget 1974.
Lilbækvej 4. 1966:Karen og Andreas Christensen. Opført 1966.
Lilbækvej 6. Solgt
1967: Rita og Tage Jensen. Bygget 1972.
Ølufgårdsvej. Udstykket
fra Ølufgårdsvej 6 og Nebelgård.
Nebelgård.
Udflyttet fra Gl. Nebel ca. 1792.
I forrige århundrede mølleri. Lilbækvej og
nordøstlige del af Ølufgårdsvej udstykket fra gårdens
jord.
Ølufgårdsvej 21. Nyt hus, fra 1980'erne.
Ølufgårdsvej 19. 1958 som aftægtshus for Asta og Arne Lind, Nebelgård. (Død 1982 og 1976).
Ølufgårdsvej 20. 1959-60: Anne Marie og Hans Nissen.
Ølufgårdsvej 18. 1953 for malermester Svend Riddersholm. Rejste få år efter til Amerika.
1960: Else og Jens Bjerre.
1975: Ketty og Hans Peter Hansen.
Ølufgårdsvej 17. 1952 Mary og Niels Lauridsen. Murer L. 3. og sidste hus i byen. Flyttede
til Tarp. Herefter dyrlæge Knud Kristensen. 1960: Dyrlæge Carl Henrik Jakobsen
(dyrlæge i byen 1960-69). Solgte 1988.
Ølufgårdsvej 15. Niels Lauridsen 1952 til sønnen Inge og Åge Lauridsen. Overtog bageri efter
Marie Jensen (drev kun få år). Havde cafeteria og omdannede bageri til
brødudsalg. Derefter andre. 1961: Bente og Aksel Jensen. 1982: V. Nebel
postekspedition.
Ølufgårdsvej 16. Bendix startede som tømrer og snedker i byen i 1949 og byggede værkstedet
(1950). Erna og Bendix byggede huset 1953.
Ølufgårdsvej 14. 1945 for Johanne (død 1947) og Bøje Sørensen fra Ny Ølufgård.
1953: Karen (d. 1990) og Hans Nielsen Hansen (d. 1971) fra Forumgård. Havde
kreaturer (4 tdr. l. bag gården 1955-69).
Ølufgårdsvej 12. 1945 (el. 49) for lærerpaaret Rigmor og Carl Lave
(lærer 1921-49). Lave var invalid og sadelmager foruden ved. Død 1968. Fru Lave
død 1985.
Vester
Nebel Andelsmejeri. Indviet 1909.
Til og ombygget 1935. Skorsten nedrevet 1981. Landsbymejeri. Smørmejeri.
Konsummælk til Esbjerg 1926-30. Mejeribestyrer Marie og Peter Johansen 1909-49.
Mary og Viktor Johansen 1949-66. Nedlagt 1966. (Solgt til Inge og Niels Peder
Jensen. 1978: Sydvest Invest. 1981 - 1987: Den hvide Orden. 1987: Réné Elvang. Derefter 3 måneder for flygtningehjælpen.
1988: V. Nebel Mejeri, Ungdomspension og Værkstedsskole.
Ølufgårdsvej 10. 1943 for Mary og Niels Lauridsen (2. hus i byen). 1952: Sofie (d. 1963) og
Marinus Bjerre (død 1977).
Ølufgårdsvej 9.
1948 for Anne og Holger Clemmensen (boede på Hyldegård inden). Hjemmeslagter.
Slagterbutik 1948-70. H. Cl. død 1992.
Ølufgårdsvej 7.
Bygget 1962 som lærerbolig (for fru Michaelsen og Tolstrup el. frk. Møller, som
hun hed dengang). Solgt 1971 til Ellen og Hans Reinhardt Sørensen. Ib
Transport.
Ølufgårdsvej 6.
1914-16 for Henrik Thomsen Hansen, der beholdt et stykke jord fra Lindegård, da
han afstod denne. En stor del af husene sydvest
Stokbrovej og nordlige del af Foldgårdsvej udstykket fra gårdens jord.
Ølufgårdsvej 5.
1936 for Marie Jensen. Ugift fra Hygum (kom sammen med forældrene Johanne og
Chr. Jensen). Overtog bagerovn efter Line. V. Nebel Hjemmebageri 1936- ca. 52.
Derefter trikotagebutik.D. 1983.
Ølufgårdsvej 2. 1924 for Nikoline og Ane Hansen. Var forinden husbestyrerinde for Chr.
Windfeld på Frederiksberg. Bageri og slikbutik 1924-36. Slikbutik fortsatte til
Lines død i 1948 (Ane død 1951). Anne og Jens Kirkeby Hansen bosat hos dem 1938
- 1947 og 1953). Derefter ejet af Hans L. Hansen til udlejn.
Ølufgårdsvej 3. 1946 for Ane Marie og Anders Mouridsen fra Lifstrup. Cykelværksted. A. M.
død 1948. Derefter drev Hans Nielsen cykelværkstedet til 1958. A. M. M. død
1980.
Stokbrovej
4. "Barberens hus".
Byggegrund købt 1907 af uddeler Bertel Bertelsen. Ca. 1911 for enkefru Marie
Nørgaard (Stokbro). Tilknyttet forsamlingshuset som køks,
kogekone og rengøringskone. Død 1944. Fra 1942 til leje: Anna og Kjertner Jørgensen. "Æ Barber" havde (på
fritidsbasis) frisørsalon i huset. Ivrig spillemand. Død 1988. 1990 overtaget
af foderstofforeningen.
Kirkestalden.
Stald for præsten og Ølufgårds ejer. Bygget beg. af forrige århundrede. Nedrevet
først i nuv. århundrede.
V. Nebel
kirke. Sandsynligvis fra sidst i
1200-tallet. Anneks fra o. reformationen til Bryndum. Tårnet tilføjet o. år
1500. Kapel 1973. Graverkontor 1988.
Tilhørte Kronen til 1695. 1695: Ølufgård (kortvarigt frasolgt på auktion 1741). 1789:
auktion til herredsfoged Warthoe. 1800: to bønder i sognet. 1811: efterhånden
solgt til sognets beboere.